Gør din bil forårs- og sommerklar
2. februar 2024
Skift til sommerdæk
De rigtige dæk er en væsentlig faktor for din sikkerhed, når du kører bil. I den kommende sæson stiger temperaturen, hvilket påvirker dækkenes vejgreb og din brændstoføkonomi. Ved at skifte til sommerdæk har du det bedste udgangspunkt for at køre sæsonen sikkert i møde.
Hvis du selv skifter dine dæk, så husk at tjekke dækmønster og -tryk.
Indvendig rengøring
Det er ikke kun det ydre, der tæller. Det indre i bilen er med til at give dig en bedre køreoplevelse. Ryd op i bilen og giv den en grundig støvsugning. Tør de indvendige overflader af med en våd klud og puds bilens vinduer og spejle. Afslutningsvis kan du rengøre luftventilerne for støv med en lille pensel.
Udvendig rengøring
Hvis du vasker din bil jævnligt, holder lakken længere. Husk også de mere kritiske steder såsom hjulkasser og panelkanter. Giv desuden bilen en undervognsvask, så får du salt og skidt skyllet væk.
Tjek væsker
Sørg for, at der er olie, sprinklervæske samt bremse- og kølervæske på bilen. Det er vigtigt, at din bil altid er fyldt op med de nødvendige væsker. Dette bør dog tjekkes med jævne mellemrum.
Smør godt
Efter de kolde måneder kan det være en fordel at smøre bilens bevægelige dele såsom hængsler. Det er også en god idé at smøre gummilister og låse, så de ikke mørner eller ruster.
Reparation af lakskader
Lakskader skal udbedres så hurtigt som muligt for at undgå, at rusten breder sig. Hos din Hyundai-forhandler kan du købe en original lakstift i bilens farve til mindre ridser og stenslag.
Ved større skader står din forhandler klar til at hjælpe dig.
Tjek viskerblade
Gummiet på din bils viskerblade slides ned med tiden. Derfor kan det være en rigtig god idé at investere i et sæt nye. Så sikrer du dig et godt udsyn samtidig med, at du undgår at ridse din forrude med slidte viskerblade.
Få bremserne efterset
Det danske klima er en barsk sag for din bils bremser. Få bremserne efterset, så du er klar til sommerens køreture, samtidig med at bremsernes levetid forlænges. Vi skiller bremserne ad og renser dem for skidt og belægninger, samtidig med at de smøres med bremsepasta, så alle bevægelige dele fungerer optimalt.
Hos Hyundai anbefaler vi, at du får tjekket dine bremser hvert andet år.
Optimal temperatur
Din Hyundai-forhandler kontrollerer aircondition- eller klimaanlægget for den korrekte mængde af kølemiddel, så du er sikret optimal køling hele sommeren.
Vi anbefaler, at du hvert andet år får udført et eftersyn af din bils aircondition eller klimaanlæg.
Flere artikler og nyheder
Tag et kig på vores artikelsektion, hvor du finder råd og vejledning og kan læse om alt fra vedligeholdelse og tests til kundehistorier og nyheder.